Når store sportsstjerner vinder guld, eller en udenlandsk statsleder besøger Københavns Rådhus, er der stor sandsynlighed for, at der bliver serveret rådhuspandekager. De er tynde, rullede, fyldt med orangecreme og dækket af et tyndt lag abrikosmarmelade og ristede mandler — og de har eksisteret i mere end 90 år som en fast del af de officielle festligheder på Rådhuset.
Sådan opstod de Historien går tilbage til 1928, hvor den belgiske Kong Albert var på besøg, og man ikke rigtig vidste, hvad man skulle servere til dessert. Kokken Phillip Olsen vidste, at belgierne holder af vafler og pandekager, og komponerede derfor en dessert i den retning — en kombination af den franske crêpe-tradition og en dansk fortolkning af fyld og topping. Desserten blev en øjeblikkelig succes, og fra da af blev pandekagerne fast inventar, når prominente gæster kom forbi. Senest har Kong Alberts tipoldebarn, Kong Philippe, også fået dem serveret under et officielt besøg — en lille, sød tråd, der binder næsten et århundrede sammen.
Hemmeligheden, der aldrig blev afsløret Phillip Olsen holdt sin opskrift strengt hemmelig helt til det sidste. Ved et interview på 50-årsdagen for opskriften, dengang 80 år gammel, siddende i sin lænestol, fortalte han, at ikke engang hans egen kone kendte den fulde opskrift. Mange kokke og hjemmebagere har siden forsøgt at genskabe smagen ud fra de kendte ingredienser — orange, abrikos og mandler — men uden den originale opskrift er resultatet altid en fortolkning snarere end en kopi. Netop den hemmelighedsfulde aura er med til at gøre rådhuspandekagerne til noget særligt i dansk madhistorie, langt ud over selve smagen. I dag er de blevet et symbol på dansk gæstfrihed på højeste niveau, og selvom de færreste af os nogensinde kommer til at smage den originale version, lever historien om den tavse kok videre som en af de bedste anekdoter i dansk desserthistorie.